0 emner

Gulvlak

Få optimal beskyttelse med gulvlak

Hvis du vedligeholder dit trægulv, og behandler det rigtigt, vil det stå flot i mange år. Vi anbefaler at du bruger en god gulvlak, da det både beskytter, gør overfladen pæn, samt er lettere at holde i fremtiden. Du kan bruge gulvlak på både nye, afslebne samt allerede lakerede gulve. Det handler dog om at bruge den korrekte gulvlak som passer til netop dit gulv.

Hvorfor lakere dine gulve med gulvlak?

En god gulvlak forsegler og beskytter dit trægulv, så det tåler slid, snavs og en effektiv gulvvask. Derudover bevarer en gulvlak også træets naturlige farve, og giver en slidstærk og robust overflade. Vi anbefaler gerne at give dit gulv flere lakeringer, da dette vil være med til at fremme holdbarheden på gulvet i mange år.

Hvad skal du være opmærksom på?

Er dit gulv blevet lakeret før, er det en god idé, at lave en lakprøve, før du går i gang med at lakere hele gulvet . Det er nemlig ikke sikkert, at den gamle og den nye gulvlak er forenelige, hvilket betyder, at den nye lak muligvis vil begynde at skalle og krakelere. Vi anbefaler derfor at afprøve din gulvlak på et mindre stykke af gulvet, eventuelt bag en dør og lade det gennemhærde, gerne i cirka tre dage Ønsker du at gøre dit gulv ekstra slidstærkt, anbefaler vi at du vælger en 2-komponent lak. Det er desuden vigtigt at du kun bruger en gulvlak, der er lavet til indendørs brug. Nogle typer gulvlak, der er lavet til udendørs brug, indeholder nemlig sundhedsskadelige stoffer. Når du skal rengøre gulvet, hvor du har brugt gulvlak, er det vigtigt, at du ikke bruger sæbespåner, brun sæbe eller andre rengøringsmidler som lægger sig ovenpå gulvet. Vi anbefaler at du i stedet bruger helt almindelig universal rengøringsmiddel, og gerne sparer på vandet. Vandet kan nemlig trænge ned i små sprækker i gulvet og lave revner i lakken. Hvis du er i tvivl, eller ønsker vejledning og rådgivning, er du velkommen til at henvende dig i vores butik i Helsingør, eller ringe og få rådgivning på 42 51 95 96.

Brug for hjælp til malerarbejde?

Vær sikker på at få præcis det resultat du ønsker!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de seneste nyheder og tilbud direkte i din indboks

Indkøbskurv
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
{"cart_token":"","hash":"","cart_data":""}